Skjoldenæsholm

        

Ringsted herred

Skjoldenæs gods 1429

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Kongelige len og lensmænd

Hovedbygningen er opført efter barokkens grundplan, grupperet om midtpartiets  brede trappe, som er ført gennem alle etagerne. Den blev bygget 1766 for grevinde Anna Joachimine Danneskiold-Laurvig i to etager over en høj kælder. På frontispicen er der en rigt profileret trekantgavl. De to lavere sidefløje, som er to stokværk høje uden kælder, er sammenbyggede med hovedfløjen ved et lille mellemled. Den vestre fløj rummer endnu rester af den af Henrik Müller ca. 100 år tidligere opførte hovedbygning. Den ombyggedes fuldstændigt 1803, samtidig med at østfløjen opførtes. Fra parken eller søens østlige bred ses Müllers smukke bindingsværksfløj "Grevindefløjen".

ccccccccccccccccccccc                                                  

Skjoldenæs(holm)

1131-1364 Endnu ses på et næs i Valsølille sø et par km syd for den nuværende hovedbygning det gamle voldsted. Godset var oprindeligt krongods.Det var det også 1131, da Knud Lavard blev myrdet ved Haraldsted, fire kilometer syd herfor på den gamle kongevej, der krydser godsets område.  Christoffer II pantsatte det til Johan af Holsten, men var under Valdemar IV 1346 (sikkert tilbageerobret 1346 3ll34 1348). Gårdens oprindelige navn var Skjoldenæs. I tiden efter er godset på uvis vis kommet på private hænder. Vi ved, at Lungeslægten før 1364 havde andele i den.

1364-1378 1364 nævnes og 1377 er gården overtaget af væbneren Peder Nielsen Jernskæg
1378-1385 Datteren Anne Pedersdatter Jernskæg gift første gang med hr. Oluf Lunge (død ca. 1386) anden gang med Mikkel Rud
1385-1400 Mikkel Rud  (døde ca. 1401) drev Skjoldenæs.
1400-1429 Dennes søn Jørgen Mikkelsen Rud  (død 1429) fik Skjoldenæs ved arvedelingen, men mageskiftede arven med Erik af Pommern og fik i stedet Vedbygård i Løve Herred.
1429-1662 Godset var et selvstændigt kronlen  (Ringsted og Ramsø herreder) til 1567, da det kom under Roskildegård. Borgen blev revet ned og stenene brugt til opførelsen af Frederiksborg. 1617 kom godset under Ringsted Klosters Len.

1430-1434 

Af lensmænd kendes en Jens Madsen.

1434-1436

Landsdommer i Sjælland Peder Jensen Halvegge (Væbner) 1434 og 1436.

1445-1494

Skjoldenæs var tillige med Roskildegård og Haraldsborg livgeding for dronning Dorothea (død 1494) Fra Christian I.s tid er der udstedt talrige kongebreve fra Skjoldenæs. 
1471-1473 Christoffer Jensen (Sparre) var lensmand i dronningens tid. 
1473-1477  Det samme gælder Jens Pedersen Jernskæg (Baden)
1477-1481 Herluf Skave (død efter 1505) nævnes 1477 og 1481. 
1494-1496 Hr. Predbjørn Podebusk (død 1541) nævnes som lensmand 1494 og 1496.
1504-1522 Hans Bille (død 1542) var næste lensmand. Han havde lenet på afgift.
1522-1523 Jørgen Skriver er lensmand.
1523 Næste lensmand er Henrik Gøye (død 1533) for en kort bemærkning. 
1523-1531 Herefter var Hans Bille påny lensmand. Denne gang har han lenet frit og på livstid.
1535-1539 Christian III.s marsk i hertugdømmerne Melchior Rantzau (død 1539) var første lensmand efter reformationen. Han havde lenet på afgift.
1540-1550 Mouritz Olufsen Krognos (død 1550) fik 1544 Skjoldenæs gjort til pantelen for sin og sin hustrus livstid. Han havde lenet på afgift.
1550-1561 Han fulgtes da også af enken Eline Gøye (død 1563). Også hun havde lenet på afgift.
1561-1567 Efter hende fulgte svigerinden Anne Rosenkrantz (død 1589). Hun havde lenet som pant for bl.al 3000 rdl.og 800 lod sølv.
1567-1662 1567 blev Skjoldenæs som et led i Peder Oxes store lensreform nedlagt som særskilt len og lagt under Roskildegård, hvis lensmand Bjørn Andersen fik ordre af Frederik II til at nedrive husene på Skjoldenæs. Stenene blev siden ført til Frederiksborg. 1617 lagdes Skjoldenæs under Ringsted kloster.
1662-1682 1662 kom godset til rentemester Henrik Müller som afbetaling af statsgæld, men blev atter ved køb krongods. Müller opførte en ny hovedbygning i bindingsværk, hvoraf endnu en rest er bevaret. 1668 træffes første gang navnet  Skjoldenæsholm. Godset ejede 12 gårde i Valsølille landsby. 
1682-1683 Ved Müllers opbrud 1682 kom gården atter til kronen, hvorefter Christian V 1683 ved mageskifte mod gods i Holsten samt Gyldenlund (senere Charlottenlund) i Københavns amt overdrog de 91 tdr. hartkorn, hvortil lagdes 3 gårde, så den blev 131 tdr. hartkorn. 
1683-1696 Ny ejer var kongens halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve, som fungerede som statholder i Norge (død 1704). Han har givet navn til Sjællands højeste punkt Gyldenløves Høj, som ligger på Skoldenæsholms område. 
1696-1703 Fra ham gik den ved datteren, Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig (død 1699) over til Christian V.s uægte søn, greven af Samsø, Christian Gyldenløve (død 1703). De to var nemlig gift. 
1703-1720 Fra ham gik den i arv til datteren Frederikke Louisa Danneskiold-Samsøe (død 1744), der ved sit ægteskab 1720 bragte den til hertug Christian August af Augustenborg (død 1754), som lige efter giftermålet satte godset til salg.
1720-1754 Køber var Frederikke Louisa Danneskiold-Samsøes morbroder Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig  (død 1754). Han købte ca. 71 tdr. hartkorn samt bøndergods og kirketiende 690 tdr. hartkorn. Han købte også Merløsegård.
1754-1762 Efter ham fulgte sønnen Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig, som døde uden efterlevende børn 1762.
1762-1794 Hans enke Anna Joachimine Ahlefeldt  (død 1795) nedbrød gården Müllers bindingsværksgård og byggede de nuværende bygninger 1766. Hun er tillige kendt for sine bestræbelser for at forbedre bøndernes stilling, navnlig ved den så kaldte »disposition« 1780. 1794 solgte hun Skjoldenæsholm for 128.000 rdl. courant.
1794-1796 Køber var en anden enke, nemlig ejeren af Svendstrup, etatsrådinde Anna Marie Møller  (død 1802), som havde været gift med Jens Bruun Neergaard
1796-1846 Hun solgte den for ca. 134.000 rdl. curant til sønnen, kaptajn, senere major og kammerherre Johan Andreas Bruun de Neergaard (død 1846), der efter moderens død også arvede Svendstrup. Af landsbyen Allindemagle oprettede han en ny mindre hovedgård. Siden er Skjoldenæsholm forblevet i den Neergaardske slægts eje, og 1844 blev der af godset oprettet et fideikommis,
1846-1891 Dette overgik til sønnen, jægermester Andreas Theodor Bruun de Neergaard (død 1891). 
1891-1914 Næste ejer var Poul Johan Carl Bruun de Neergaard (død 1932). I hans tid kom godset underadministration, indtil hans søn kunne overtage det.
1914-1935 Det skete i 114, og sønne hed Henri Bruun de Neergaard. Han var kammerjunker, senere blev han hofjægermester, og han døde 1935. 1926 overgik Skjoldenæsholm  med Allindemaglegård og afbyggergården Valsølillegård i henhold til lensafløsningsloven til fri ejendom, hvorved Allindemaglegård ved afgivelse af udstykningsjord blev næsten halveret. 
1935-1960 Efter hans død fulgte sønnen Ejler Bruun de NeergaardAllindemaglegård frasolgtes 1941.  
1960-2001 Næste ejer var Vilhelm Bruun de Neergaard.  
2001- Sønnen Niels Thomas Bruun de Neergaard drev herefter Skjoldenæsholm Gods, som er på 1592,4 hektar med Valsølillegård, hvoraf ca. 1184 hektar er skov under Skjoldenæsholm Skovbrug ApS. På godsets jorder findes golfbaner og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Det ældste slot på Skjoldenæsholm lå lidt syd for den nuværende hovedbygning på et næs i Valsølille Sø. Her kan man se den oprindelige gårds betydelige og velbevarede voldsted, "Slottet", som ligger helt overgroet med træer på et lille næs ved søens nordlige bred. Det består af to ovale, næsten lige store banker, indbyrdes skilt ved en grav og omgivet af fælles grav og vold. I jorden skjuler sig sikkert fundamenter til bygninger, som i overfladen har efterladt sig mange munkesten. Borgen påkalder sig særlig interesse ved at stå i direkte forbindelse med den såkaldte »Kong Valdemars Vej«, som fra Valborupskovene i nord strækker sig i lige linie hen over Skjoldenæsholms marker ned mod voldstedet. Denne vej, der er et af de betydeligste monumenter over et imponerende middelalderligt vejsystem, ligger endnu markant i landskabet fra den forlader skoven til et godt stykke ud over åsen øst for Skjoldenæsholm. På det sidste stykke ned mod voldstedet er det sløjfet, men spores endnu tydeligt i jorden. Vejen har været omhyggeligt brolagt og markeres yderligere på det bevarede stykke ved stabler af sten langs siderne, formodentlig slæbt ud fra de omgivne marker. I øvrigt har den her omtalte del af »Valdemarsvejen« stået i forbindelse med en midelalderlig hovedfærdselsåre over Valsølille og Haraldsted, den senere kongevej.  

Valsølille

-1394  Laurids Jensen Blå (død 1408) til Oreby ejer gods her. Eller rettere hans hustru Bodil Eriksdatter, som ejede et pant, hendes far hr. Erik Sjællandsfar havde fået (som også omfattede et pant i Bregentved).
1394- Blå tilskøder Henneke Olsen (Bjørn) pantet 1394 
-1417  Peder Skave og sønnen Jacob Skave til Valsølille fik 1417 godset lagt under Valsømagle.
1417-  Henrik Meinstrup var på det tidspunkt ejer af Valsømagle.
1456-1458 Der var en hovedgård i Valsølille, hvor væbneren Laurens Eriksen nævnes 1456.

-1535 Anne Meinstrup havde ejendom i Valsølille sin død 1535.
- ca. 1570 Erik Ottesen Rosenkrantz til Arreskov død 1575 mageskifter Valsøgodset med Kjærstrup og Tåsinge. 
ca. 1570-1683 Kronen får Valsøgodset ved mageskiftet.
1683- Godset kom med 11 gårde og 8 huse under Skjoldenæsholm i 1683. Her har det været siden, men 1800 opførtes Valsølillegård som avlsbygning af Johan Andreas Bruun Neergård. Valsølille var en landsby med 12 gårde i følge matriklen 1688.